|
Historien om Deres begynder i Nykøbing Falster i 1939. Den unge skræddermester Kai Ginsborg åbner forretningen Carlton, der er en blandet landhandel, med herre-, dame og børnetøj samt boligtekstiler.
I 1956 tog han det store skridt og åbnede den første Deres-forretning og blev den første på strøget overhovedet, der solgte ung mode.
I 1978 overtog sønnen John Ginsborg så virksomheden efter sin far. Tiden var ved at løbe fra hjemme-systuerne, og i 1978 rejste John Ginsborg første gang til Kina. Her var han en af de allerførste, der fik produceret det danske design derude, en udvikling som unægtelig siden er accelereret. I dag har Deres eget kontor i Hong Kong.
Deres var også de første til at importere Levi’s i Danmark og senere fulgte åbningen af 2 Levi’s stores på Strøget i København.
Siden midten af 80’erne er succesen vokset og der findes i dag over 80 Deres, Sparkz, Black International og Vogue forretninger. Derudover har firmaet Europa-licensen på det amerikanske mærke Everlast. .gif)
| |